Rudkøbing Gamle Skole

Fra markant skolebygning til almene seniorboliger


Om byggeriet

Beliggenhed: Rudkøbing, Danmark
Type: Fra skole til almene seniorboliger
Areal:
2.293 kvm.
Teamet bag projektet:
Boligselskabet Langeland, C&W Arkitekter, Kuben Management
Billedkreditering:
Thomas Rockall Muus

Den gamle Rudkøbing Skole mistede sin funktion som byskole i 2010 til fordel for den nybyggede Ørstedsskolen.

Den smukke og bevaringsværdige hovedbygning er i dag omdannet til 22 almene seniorboliger, mens den tidligere pedelbygning er ombygget til fælleshus med gæsteværelser.

Projektet viser, hvordan en bevaringsværdi bygning, med stor betydning for lokalsamfundet, nænsomt kan omdannes til attraktive og unikke boliger for landets seniorer med fokus på høj boligkvalitet og fællesskaber.

Projektet bevarer ressourcerne, beskytter bygningskulturarven og giver bygningen ny funktion – og nyt liv – for igen at skabe værdi i mange år frem.

“Jeg har fået lov til at bo i en gammel bolig, som jeg har det allerbedst med, og så har jeg fået et let moderne indhold, som vi ikke bruger særlig meget tid på at holde.”
- Beboer, Rudkøbing Gamle Skole

Vil du læse mere om beboernes oplevelse af at bo på Rudkøbing Gamle Skole? Læs evalueringen af projektet her.