Event: Kom til kick-off på Bevar Mere

Torsdag d. 22. august 2024 fra 14.00-16.30 inviterer Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Landbyggefonden og Dreyers Fond til det officielle startskud på indsatsen Bevar Mere.

Målet for Bevar Mere er klart: At understøtte en holdnings- og praksisændring i Danmark, så transformation og ombygning af den eksisterende bygningsmasse bliver et reelt, attraktivt og kvalificeret alternativ til nybyggede boliger.

De bygninger, der allerede er bygget, skal bruges i længere tid og på nye måder.

Hvordan gør vi det bedst? Hvilken viden mangler vi, hvilke værktøjer kunne være relevante at udvikle, og hvilke visionære eksempelbyggerier kunne du tænke dig at se? Og hvordan får vi både professionelle i boligbyggeriet og danskerne engageret i indsatsen, så vi sammen skaber den nødvendige forandring?

Vi har mange ideer, men vi har også brug for dine.

Så kom og vær med til en spændende eftermiddag med et tæt pakket program, hvor du kan blive klogere på indsatsen, få ny viden om transformation og renovering, bringe dine perspektiver og ideer til bordet og høre mere om, hvordan du kan blive en del af Bevar Meres aktiviteter de næste fire år.

Eventen afholdes på Vandværket, Rabarbervej 2, 2400 København NV.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig her med det samme, hvis du vil sikre dig en plads her

Billeder: Renoverprisen / Hampus Berndtson, Pihlmann Architects, Office Kim Lenschow, Rasmus Hjortshøj - COAST Studio, Thomas Rockall Muus.


Forrige
Forrige

Genoplev Bevar Meres kick-off

Næste
Næste

Bevar Mere: Ny indsats skal skabe nyt boligliv i gamle bygninger